H.C.
Lunge Brændeovn
|
||||||
|
Hvad er et
hjem uden en brændeovn ?
|
|||||
|
|
|||||
|
Forfra |
Venstre side |
Højre side |
Den smukke overbygning |
|
|
|
Ovnen adskilles |
|||||
|
|
|
||||
|
Nærbillede af den smukke overbygning |
Toppen er afmonteret |
Åben låge til varmeovnen. Her kan man holde
aftensmaden lun i længere tid. |
Varmeovnsdelen er nu afmonteret og vi ser ind i
komfur delen med ”ringene”. |
|
|
|
Lidt ligegyldige detaljer. |
|||||
|
|
|
||||
|
Nærbillede af de smukke låger til komfurdelen. |
Lågerne er afmonteret og der er fri udsigt til
ringene. |
Rammen er afmonteret. |
Her ses de to kogeøer med ringene. Bemærk røgafgangshullet i højre side. |
|
|
|
Total adskillelse |
|||||
|
|
|
||||
|
Kogeøerne er nu afmonteret. |
Siderne og bagstykket er lagt ned. |
Indfyringslågen |
Bundstykket. Bemærk den uoriginale stålplade i
venstre side, den dækker over en gennembrænding af støbejernsbundpladen. Der har været fyret op med brædder med søm i, og
det er fatalt. |
|
|
|
Ligegyldige bemærkninger : |
|||||
|
Jeg købte denne dejlige ovn omkring år 2000, jeg
husker desværre ikke datoen eller prisen. Jeg tror nok jeg gav ca. kr. 800,-
for den. Den er jo heller ikke rigtigt noget værd som den
fremstår her, med gennembrænding i bunden, og så trænger den også alvorligt
til en gang ovnsværte og en masse ovnkit. Ovnen er fremstillet i Sorø hos jernstøberiet
H.C.Lunge. |
Jeg kender ikke fremstillingsåret, men den er helt
sikkert at regne for en antikvitet med mindst 100 år på bagen. Jeg vil blive
glad hvis nogen kan datere den lidt nærmere. Jeg forestiller mig at bunden kan repareres ved,
at bolte en støbejernsplade fast nedenunder gennembrændingen. Bundarealet
skal derefter mures over med ildfaste sten for at beskytte mod fornyet
varmepåvirkning. |
|
|||
|
Den smukke bagside der hører til
varmeovnssektionen. |
|
||||
|
En smule historie : |
|
|
|
||
|
H. C. Lunge - Grundlagt 1844.Firmaets grundlægger hed Peter Hansen Lunge, født d. 27 marts 1814 i Assens på Fyn. Han blev snedker og flyttede til Sjælland. Fik arbejde på herregården Næsbyholm, og boede i Næsby. Herfra startede han sin virksomhed: ” – til at forfærdige agerdyrkningsredskaber og maskiner og et jernstøberi – “. Han var en af de første som begyndte at fremstille tæskeværker samt kaste-maskiner og hakkelsesmaskiner. I 1863 flyttede han til Sorø, og i 1873 overdrog han virksomheden til sin søn HANS CHRISTIAN LUNGE; samme år døde han. I år 1900 optog H.C.Lunge sin søn CARL FREDERIK LUNGE og nu kom det til at hedde H.C.Lunge & Søn. I 1917 overtog Carl Lunge fabrikken som eneindehaver, som han drev til sin død i 1918. Efter hans død videreførte hans hustru virksomheden. I 1909 byggedes den første petroleumsmotor og man fortsatte til op i 20erne, hvor kraftværkerne blev så udbygget, at de elektriske motorer da udkonkurrerede petroleumsmotorerne. Hvor mange der er bygget igennem tiden er ikke klarlagt, men ca. 300 stk. ialt. Det er ikke en motor som man ser nutildags, så det er sikkert ikke mange som er tilbage. Dog, mindst én eksisterer, nemlig no. 288 – 6hk. – aar 1922. Det er en vandretliggende, gennemløbskølet, 1 cyl. motor med en boring på 150 mm. og slaglængde 260 mm. = 4,6 liter slagvolumen. Motoren er forsynet med to svinghjul ø 900 mm.. Tændingen er Bosch vuggemagnet, og den har styret udstødningsventil. Motoren virker ikke særlig moderne, hvorfor det kan tænkes, at de har set sådan ud lige fra begyndelsen i 1909. Grunden til at den ikke er ændret væsentligt, skyldes sikkert at konstruktionen har været vellykket fra starten, da alt er meget solidt lavet. Firmaet eksisterer ikke idag, men er opkøbt af Kongskilde Maskinfabrik. ![]() Støbt firma logo der hang over porten til Priorgade 13, SorøJernstøberiet og maskinfabrikken blev grundlagt i 1853 og flyttede til Priorgade 13, Sorø i 1863. Det var byens første industrivirksomhed, som producerede kakkelovne, komfurer, jernvinduer og andet støbegods. I 1900-årene blev produktionen udvidet til også at omfatte tærskeværker og petroleumsmotorer. Fabriksmiljøet i Priorgade blev nedlagt, efter fabrikken i 1983 blev flyttet til Pedersborg. Samtidig ophørte støberiet, det var blevet billigere at købe støbegodset i Polen. |
|
|